Ledig stilling
Engageret pædagog eller lærer søges til Stedet, et skole- og dagbehandlingstilbud. Vi søger en pædagog/lærer som brænder for relations arbejdet!
Vi søger en ny kollega som er pædagog eller lærer uddannet. Det vil være et plus, hvis du har erfaring med arbejdet indenfor skole og dagbehandling, dog ikke et must. Pt. søger vi en der vil blive en del af teamet omkring de yngste elever. Samtidig skal du have lyst til at blive en del af hele elevgruppen, da vores elever er fælles på forskellige valgfag om eftermiddagen.
Du skal have lyst og mod på at yde en ekstra indsats for børn med særlige behov og deres familier. Stilling er til opstart august 2023.
Om os:
Vi er et lille privat skole- og dagbehandlingstilbud, hvor undervisning og behandling går hånd i hånd. Skolen er beliggende på et nedlagt landbrug i Lille Karleby, tæt ved skov, marker og vand.
Det nære og hjemlige miljø er med til at skabe en rolig og tryg atmosfære for elever og voksne, som danner rammerne for en god skoledag. I vores arbejde med eleverne tager vi altid udgangspunkt i relationen, da den skal bære for at vi kan rykke eleverne.
Vi tager på lejrskole, som er et vigtigt led i vores relations-arbejde. Vi vægter en tryg og ærlig relation i personalegruppen meget højt, og vi har supervision hver 6. uge til at understøtte det gode arbejdsmiljø.
Du kan tilbyde:
En pædagoguddannelse og/eller en læreruddannelse
Stærke relationskompetencer
At tænke anderledes
At være ambitiøs, engageret og fagligt velfunderet
At gå en ekstra meter for, at få vores hverdag til at fungere
At være omstillingsparat, da dagen ikke altid forløber som planlagt
Vi kan tilbyde:
Engagerede og kvalificerede kollegaer
Et arbejdsmiljø med plads til humor og socialt samvær
En arbejdsplads med mulighed for indflydelse, da vi er en lille og nyopstartet skole (1. april 2021)
Normering som giver tid til at møde det enkelte barns behov
Ligeværdigt samarbejde mellem faggrupper, som arbejder tæt sammen omkring elevernes udvikling og undervisning
På Stedet henter og bringer vi selv eleverne, og sikre os derved, at deres skoledag starter og slutter på en god måde. Alle ansatte deltager i kørselsordningen i turnus skift.
Løn efter kvalifikationer. Ansøgning sendes til Info@stedet-skole.dk, emnefelt: pædagog/lærer
Sidste frist for ansøgning er d. 7. juni 2023 (man må dog altid gerne sende os en ansøgning). Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 24 og 25.
Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til skoleleder Maria Thomsen på tlf.: 31515123 eller tjek vores hjemmeside www.stedet-skole.dk
HAR DU SET VORES JOBOPSLAG PÅ JOBNET, SÅ VÆR OBS PÅ AT DER STÅR EN FORKERT ADRESSE!
VORES ADRESSE ER KARLEBYVEJ 62 4070 KIRKE HYLLINGE